Powersport

Image
Image

På Powersport-linien arbejder vi med udgangspunkt i varierende idræts-temaer. Der er lagt vægt på den alsidige idrætsoplevelse, hvor der bliver afprøvet mange forskellige sportsgrene.

Aktiviteterne vil give eleverne udfordringer på det sportslige plan, der vil udvikle den enkelte elev som menneske.

Undervisningen vil være tilrettelagt med udgangspunkt i elevernes sociale, emotionelle, kognitive og motoriske udvikling. Forløbet vil bære præg af, at eleverne får mulighed for at forbedres motorisk og færdighedsmæssigt i de enkelte discipliner.

De tematiske forløb vil være tilrettelagt som en vekselvirkning mellem praksis og teoretisk undervisning.

Undervisningen i Power-Sport afvikles under mottoet:

"Sved på panden - for fanden!" J

Et eksempel på et Powersports-tema:

Der kunne arbejdes med USA som overordnet tema i en periode på ca. én måned. På det praktiske plan kunne vi arbejde med f.eks. Flag-football, Amerikansk Football, Baseball, Softball, Basketball og Cheerleading og naturligvis input fra eleverne. Når der er mulighed for det, vil vi prøve, at bruge relevante gæstelærere med speciale i de enkelte sportsgrene.

Det vil være målet, at dygtiggøre sig mest muligt i de enkelte grene, og få et indblik i hvilke motoriske færdigheder der udvikles. Eleverne vil blive socialt bevidste, når der arbejdes med holdidræt, hvor de er afhængige af hinandens indsats, og skal tage hensyn til forskellige færdighedsniveauer og personligheder.

Emotionelle færdigheder vil blive udfordret i forhold til vinder/taber situationer og perioder, hvor eleverne skal bide noget i sig, og yde på trods af modgang. Uanset hvad vi laver i Powersport, skal det være med et smil på læben. Det er sjovt, at lave idræt sammen.

Der vil blive arbejdet med en kobling mellem teori og praksis. I temaet om USA kunne vi arbejde med amerikansk kultur, herunder specielt madkultur - ernæring og junkfood. Elevernes kognitive færdigheder udfordres via oplæg til holdningsdebatter og evt. skriftligt arbejde med emnet, der kunne munde ud i en form for slutprodukt: Planche, powerpoint-præsentation, foredrag, madlavning etc.

Eksempler på mulige temaer i Powersport:

  • USA
  • Atletik
  • Stunt og klatring
  • Bold
  • Sejlads
  • "Dræbersport"
  • Vintersport
  • Slagbold
  • Kombisport. (Løbe, cykle, svømme, rulle)
  • Ridning

Kontakt os

Idrætsefterskolen Ulbølle
Rødkildevej 8, Ulbølle - 5762 Vester Skerninge
Tlf. 62 20 30 77 - ieu@ieu.dk
CVR: 28598084 / EAN: 5790002495717
TILMELD DIG HER

Find os