Pædagogik og menneskesyn på Idrætsefterskolen
På Idrætsefterskolen Ulbølle og STU-Erhverv & Idræt arbejder vi ud fra en socialkonstruktionistisk tilværelsesforståelse.
En måde at beskrive en socialkonstruktionistisk forståelse på er, at det er en erkendelse af, at alt vi tager for virkeligt, sandt, klogt, fornuftigt og godt er sociale konstruktioner, som mennesker indenfor bestemte praksisfællesskaber har skabt gennem kommunikation og sprog. (Gergen og Gergen, 2004; Haslebo, 2004, Lund, 2013).
Denne erkendelsesteori er meget anderledes end den gængse hverdagsforståelse kaldet realismen, hvor man går ud fra, at der findes en virkelighed derude, der kan beskrives objektivt, neutralt og uafhængig af det perspektiv, hvorfra beskrivelsen er foretaget (Lund, 2013).
En socialkonstruktionistisk tilværelsesforståelse skal ikke ses som et dogme, der konkurrerer mod realismen og den korrekte form. Socialkonstruktionismen erkender jo netop, at også den socialkonstruktionistiske tænkning er en menneskelig konstruktion, og at den derfor ikke kan tage patent på sandheden.
Det, socialkonstruktionismen derimod tilbyder os, er en opmærksomhed på, at vi i alle situationer har muligheden for at være nysgerrige i forhold til at undersøge en situations mange ”sandheder”, og måske allervigtigst giver den os en mulighed for at konstruere en vanskelig situation om, så den i stedet kommer til at indeholde nye og mere positive muligheder.
Mennesker, der arbejder med socialkonstruktionisme, er optaget af at skabe bedre sociale verdener gennem fokus på sproget og relationer.
Alt i alt indeholder socialkonstruktionismen nogle tanker, der giver åbninger for et livgivende pædagogisk arbejde med og for alle vores elever.
Stærkt fællesskab
Et trygt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor den enkelte elev bliver set og hørt.
Personlig udvikling
Vi støtter og udfordrer den enkelte elev med fokus på både faglig, social og personlig udvikling.
Idræt som redskab
Vi bruger idræt og bevægelse aktivt til at skabe glæde, succesoplevelser, selvtillid og nye muligheder.
Læs mere om
Relationstænkning
I socialkonstruktionismen erkender vi, at måden, vi opfatter verden på, er en social konstruktion.
Det giver altså dyb mening at sætte fokus på det, der sker mellem mennesker i stedet for at se på det, der sker i mennesker.
Man kan snakke om, at realismen lægger op til et individfokus med udgangspunkt i årsag/virkning, mens socialkonstruktionismen lægger op til fokus på relation med udgangspunkt i relationelle processer.
Helt konkret i forhold til vores skole vil det derfor give mening at fokusere på det, vi er med til at skabe i relationen med vores elever, forældre, kolleger og skolens andre relevante interessenter, og ikke mindst på de muligheder, vi har for at skabe livgivende og positive relationsprocesser med de samme aktører.
Vi ved det jo godt fra vores daglige praksis og er meget opmærksomme på det, men alligevel er det et vigtigt fokus, at hvis der er kludder i relationerne, kommer dette til at overskygge indholdsaspektet. Man kan ikke lære, hvis man ikke hører til i læringsfællesskabet, og man kan ikke udvikle sine personlige kompetencer, hvis man ikke kan sætte disse på spil i positive relationer.
Der er meget, der kan gå galt i relationelle processer, men en vigtig kilde til vanskeligheder kan være det tidspunkt, de forskellige deltagere i relationen vælger som starten på en historie (punktuering) (Lund, 2013).
Man vil ofte punktuere (der hvor det hele begyndte) ud fra egen position, og dette alene kan føre til en usund ”konkurrence” om sandheden.
På vores skole oplever vi dette uafbrudt, når eleverne beder os om hjælp til at udrede relationelle udfordringer, og det kan være et mål i sig selv at opløse ”sandheden i punktueringen”
Kampen om sandheden er funderet i realismen. Realismen indebærer stor risiko for, at mennesker befinder sig i et evigt konkurrenceforhold, og det kan være en konkurrencefordel, at det går den anden dårligt.
Socialkonstruktionisme og erkendelsen af, at ”sandheden” er en menneskelig konstruktion, der også kunne være konstrueret anderledes, opfordrer til ligeværdige sociale verdener.
Tilgange
Med udgangspunkt i et socialkonstruktionistisk perspektiv giver det mening at arbejde med systemisk tænkning.
Der er fokus på helhed i stedet for individ.
Der arbejdes med hele systemet af relationer.
Der er fokus på kommunikationsmønstre og på at udvikle relationer.
Der er fokus på udvikling af cirkulære spørgsmål, der åbner mange perspektiver, stemmer og Muligheder.
Anerkendende udforskning
Der tages udgangspunkt i deltagernes tanker om en ønskværdig fremtid.
Når dette billede er opbygget og konkretiseret, begynder arbejdet med at samskabe det. (Copperrider)
Der arbejdes med anerkendelse (at knytte an til andre erkendelser), der ikke har ikke noget med ros at gøre, men handler om at koble sig nysgerrigt på andres perspektiver. Det giver udvidelser af handlemuligheder og åbner for multivers. (de mange sandheder og positioner)
Narrativt
Der er fokus på, at vi skaber mening i vores liv gennem historiefortælling.
En begivenhed tillægges mening afhængig af hvilken historie, den indgår i.
Mennesker lever vores liv gennem de fortællinger, vi selv og andre fortæller.
Sprog er et redskab til at skabe mening og handling. I praksis sker det gennem historiens skabende kraft.
Mennesker positioneres gennem de historier, der fortælles om dem. Vi har altid muligheden for at gå på jagt efter mere livgivende og positive positioneringer, hvis den nuværende positionering har negative konsekvenser.
Alle fortællinger er ikke lige gode. De er måske nok lige værdige, men måske ikke lige hjælpsomme og hensigtsmæssige for de involverede aktører, for deres indbyrdes relationer, samarbejdet og deres handlemuligheder. (Lund, 2015)
Spørgsmål
Vores daglige arbejde på skolen er præget af, at vi tit må tage ansvaret for relationen og være udfarende i ønsket om udvikling. Dette skyldes bl.a., at mange af vores elever kommer på skolen med meget lidt selvværd og med en fornemmelse af, at det alligevel ikke kan betale sig. (De har lært, at de ikke kan lære).
Dette ændrer dog ikke ved, at det må være en af vores fornemmeste opgaver at huske, at også elevernes udvikling er en social konstruktion mellem mennesker, der bør være båret af ligeværdighed og nysgerrighed, og det er derfor en pædagogisk nødvendighed og kunst at stille spørgsmål, der er nysgerrige, fordomsfri, livgivende og rettet mod positiv udvikling.
Sproget har en skabende kraft, og vores spørgsmål skaber retning. Vi må derfor øve os på at stille spørgsmål, der er fremadrettede og egnede til at skabe fælles positiv læring.
Dannelse
Vores elever og vi vil ofte møde en verden udenfor skolen, der har udgangspunkt i de grundlæggende antagelser, der bor i realismen.
Det er en vigtig erkendelse, at socialkonstruktionismen jo også er en menneskeskabt konstruktion og derfor ikke bør eller kan stå som en eviggyldig sandhed eller konkurrent til realismen.
Den er i langt højere grad et tilbud om at tage vare på og være omhyggelig med den måde, man indgår i relationer på, og gøre sig erfaringer med, hvordan man kan bidrage til respektfulde og glædesfulde menneskelige fællesskaber.
Vores elever lever et liv på skolen præget af socialkonstruktionistisk forståelse og møder ofte en verden præget af realismen.
Vi skal altså klæde vores elever (og os selv) på til at kunne håndtere og positivt bidrage til at indgå i fællesskaber med forskellige erkendelsesparadigmer og dermed forskellige grundlæggende antagelser.
Det bliver derfor et spørgsmål om, hvordan vi skaber meningsfyldte fællesskaber, også når vi ikke umiddelbart forstår hinanden. Hvordan vi finder veje at gå sammen, så vi undgår adskillelse, uvenskab og ingen eller dårlig kommunikation. (Lund 2015)
Verdens fremtid afhænger måske af, i hvilket omfang vi nærer og beskytter – ikke enkeltindivider eg ej heller grupper af individer, men de vedvarende og fortløbende processer, det er at relatere til andre. (Gergen, 2015)
Evnen til at finde disse veje sammen kan man kalde relationel tilblivelse (Lund, 2015), og relationel tilblivelse er et godt bud på dannelse på Idrætsefterskolen Ulbølle.
Et talentudviklingsmiljø i verdensklasse
I de seneste år har der i det elitære talentudviklingsmiljø (fx Team Danmark) været en erkendelse af, at de kommende guldmedaljevindere bedst udvikles ved at sætte fokus på hele udøverens miljø i stedet for på en snæver individ-udvikling. Vi er optagede af, om man kan udvikle specialpædagogiske miljøer ud fra samme tænkning.
Sprog skaber virkelighed, og det giver derfor mening at reflektere over de begreber, vi bruger og over, hvordan vi sprogliggør vores pædagogiske miljø.
Når vi taler om specialskole, specialpædagogik og specialundervisning, hvad gør det så ved vores elever og ved os og ikke mindst ved den kultur, vi laver sammen?
Kan vi finde en anden eller en supplerende måde at tale om vores pædagogiske miljø på?
Kan vi finde en måde at italesætte vores miljø på, der tager udgangspunkt i positive italesættelse.
Vi er en idrætsskole og dybt optagede af at bruge idræt som pædagogisk redskab, og vi har
gennem årene været meget ambitiøse i vores udviklingsmål for fællesskabet og for den enkelte elev. Derfor ligger det lige for at arbejde for, at vores skole italesættes som ”Et talentudviklingsmiljø i verdensklasse”.
Det er vigtigt her at lægge mærke til, at dette ikke har en individuel tilgang til hver enkelt elevs talent eller ikke talent, men at fokus er på miljøet og dets evne til at udvikle det talent, hver enkelt elev har, bedst muligt.
Der er to overordnede tilgange til at lave et talentudviklingsmiljø i verdensklasse, der skal berøres her.
I Helle Hedegaard Hein og Mads Davidsens bog ”Når talent forpligter” argumenterer forfatterne for, at talent kun udvikles optimalt, når udøveren (eleven) er vedholdende.
For at være vedholdende skal man være motiveret, og motivationen er afhængig af, at man møder en forståelse af, hvad ens primære drivkræfter er.
Mange mødes alene af en målstyret præstationskultur, men langt fra alle bliver motiveret af dette, og især vores elever vil have stor risiko for at blive demotiverede af en præstationskultur.
Det giver i stedet mening at skabe et talentudviklingsmiljø (pædagogisk miljø), hvor den enkelte elevs egne drivkræfter undersøges. Det bør sikres, at man som talentudvikler ikke tager udgangspunkt i ens egen forforståelse (egen primære drivkraft) men tilpasser sin tilgang til udøverens (elevens) drivkraft.
Selv i forhold til et talentudviklingsmiljø giver det altså mening at være nysgerrig på sociale konstruktioner og relationernes betydning.
Kristoffer Henriksen har udført solid forskning i talentudviklingsmiljøer og har i sin bog ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” argumenteret for, at et talentudviklingsmiljø i verdensklasse skal have fokus på hele miljøet omkring den enkelte udøver (elev), og han taler om et økologisk/holistisk paradigme.
Lidt mere jordnært argumenterer han for, at der i et talentudviklingsmiljø i verdensklasse er:
Støttende træningsgrupper
Venskaber og støtte uafhængig af færdighedsniveau. Kommunikation, der bakker op
Nære rollemodeller
De gode er villige til at dele viden
Åbenhed og videndeling
Åbent for samarbejde også med konkurrenter
Sportsmål (kan være sociale eller faglige mål) støttes af det omgivende miljø
Skole, venner og familie støtter udøverne (eleven) i deres fælles mål
Udvikling af personlige egenskaber og færdigheder
Muligheder for at udvikle færdigheder, der er relevante udenfor sporten. Udøveren som helt menneske
Plads til det frie initiativ
Muligheder for selv at tage initiativ til træning (læring) Faciliteter til rådighed
Langsigtet udvikling
Fokus på langsigtet udvikling i stedet for hurtig succes
Integrerede indsatser
Koordination mellem sport, skole, familie m.fl. Udøveren (eleven) oplever sammenhæng og synergi i hverdagen
Stærk og sammenhængende gruppekultur
Tydelig kultur med sammenhæng mellem artefakter, skueværdier og handleværdier. (det man siger, er det, man viser og gør). Kultur der understøtter
Læring og udvikling
Vores skole kan stå inde for alle punkterne i Kristoffers Henriksens model, og vi vil hver dag tilstræbe, at ovennævnte punkter kan genkendes i vores daglige virke.
Vi kan derfor med lige så god ret kalde os et talentudviklingsmiljø i verdensklasse, som vi kan kalde os en dygtig specialskole, og det er værd at undersøge, hvad en sådan italesættelse vil frembringe nye muligheder.
Pædagogiske redskaber
Ovennævnte ændrer dog ikke på, at vi bliver nødt til at have nogle redskaber, der sikrer, at også vores elever kan indgå i socialkonstruktionistiske processer og talentudviklingssammenhænge.
Gennem årene har vi sat os ind i og afprøvet nedenstående metoder, der skal ses som værktøjer, der bruges, når det giver mening at arbejde med at skabe livgivende og lærende relationer.
Robusthedsprogrammet (Poul Bak) Vidensvitaminer til at håndtere hverdagen. Der arbejdes med elevens forståelse af hjernens opbygning, og eleven får en forståelse for brugen af ”alarmhjernen” (hjernens 112) og tænkehjernen. Der arbejdes med evnen til at tænke brugbare tanker.
Social tænkning (Michelle Winner). Der arbejdes med, hvordan man ad tankens vej kan begå sig i det sociale rum. At lære kognitivt, hvad andre lærer intuitivt. At lære at se sig selv udefra… – og andre indefra. Der sættes fokus på social-kognitiv selvregulering med følgende udviklingstrin: Social opmærksomhed, Social tolkning/meningsskabelse, Social problemløsning, Sociale kædereaktioner.
Proaktiv og samarbejdsorienteret problemløsning (Ross Greene). Børn gør det godt, hvis de kan… Uheldige unge er unge, der har svært ved at leve op til forventninger (andres og egne). Der arbejdes med selvregulering, kognitiv fleksibilitet og arbejdshukommelse.
Eksekutive funktioner (Sarah Ward). Der arbejdes med kontekstuel intelligens, fx ”læs rummet” (hvad foregår der? Er der særlige zoner? Hvad sker lige nu? Hvad mon det næste bliver? Hvad står hvor? Hvilke personer er der? Hvordan er de sammen?). Balancen mellem at hjælpe eleverne til at kunne lave et episodisk fremtidsbillede og støtte dem med semantiske checklister.
Den forudseende hjerne (Peter Vermeulen og Kobe Vanroy). Den forudsigende hjerne: Hvordan hjernen forsøger at forudsige og skabe mening i verden. Kontekstblindhed: Vanskeligheder med intuitivt at bruge sammenhængen til at forstå situationer. Usikkerhed og stress: Hvordan uforudsigelighed kan skabe belastning. Autisme indefra: At forstå menneskets oplevelse frem for kun at fokusere på adfærd. Trivsel og livskvalitet: Fokus på glæde, mental sundhed og meningsfulde liv frem for alene at reducere vanskeligheder
Forældresamarbejde
Vores forældresamarbejde vil naturligvis altid tage udgangspunkt i ovenstående menneskesyn og tilgange til at skabe meningsgivende relationer.
Meget kort fortalt vil og må vi fastholde, at forældre til hver en tid er ressourcepersoner, der altid har værdifulde input til de processer, vi indgår i med vores elever/deres børn.
Vi vil altid indgå respektfuldt i forældresamarbejdet og spørge til forældrenes forventninger, ønsker og drømme for vores samarbejde og for elevens udvikling.
Det er altid et mål at skabe inkluderende processer sammen med forældrene.
Har du spørgsmål til efterskolen?
Overvejer du Idrætsefterskolen Ulbølle, eller vil du gerne vide mere om hverdagen, undervisningen og vores tilbud? Kontakt os – vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde ud af, om vores efterskole er det rette valg.