Indholdsplaner
Idrætsefterskolen Ulbølle
Indholdsplan
Skoleåret 2026-2027
Indholdsfortegnelse
Elever:………………………………………………………………………………………………….. 2
Mission og vision………………………………………………………………………………….. 3
Værdigrundlag og overordnede pædagogiske tanker:……………………………… 3
Udvikling af elevens motoriske kompetencer vil for os bl.a. sige:……………… 6
Undervisningens indhold og organisering:……………………………………………… 7
Idræt:……………………………………………………………………………………………………. 8
Øvrige obligatoriske fag:………………………………………………………………………. 13
Temauger/projektuger:…………………………………………………………………………. 19
Lejrskole:……………………………………………………………………………………………. 20
Livsduelighed/Hjemtransport:………………………………………………………………. 20
Undervisningens organisering:…………………………………………………………….. 20
Pædagogisk tilrettelagt samvær og samvær:…………………………………………. 20
Kursusperiode:……………………………………………………………………………………. 23
Elever:
Skolen tilbyder efterskoleophold med undervisning og samvær tilrettelagt for unge med særlige læringsforudsætninger.
Skolen har en bredt sammensat elevgruppe. De bringer qua deres særlige og individuelle livshistorie nogle vidt forskellige udfordringer og forudsætninger med sig ind i efterskolefællesskabet.
Fælles for alle vores elever er, at de alle ønsker at gøre det bedste, de kan, for at have og få et godt liv, for at lære så meget som muligt og for at kunne indgå ligeværdigt i socialt samvær.
Elevernes tidligere skoleforløb har for mange været brolagt med oplevelser, der for en del af vore elevers vedkommende, har været forbundet med manglende succesoplevelser. Elevernes opfattelse og billede af, hvad de formår, er derfor ofte præget af manglende tro på egne evner, og eleverne har i mange tilfælde fået kraftige ridser i både selvtilliden og selvværdet.
Elevernes respektive sociale liv er tilsvarende ligeså forskelligt som antallet af elever på skolen. Nogle har et meget aktivt socialt liv med sig, og andre skal under deres efterskoleophold for alvor først i gang med at øve sig ud i fællesskabets udfordringer og vænne sig til samværet med andre. Fælles for elevgruppen er det, at man som ungt menneske med særlige læringsforudsætninger – skole- som personlighedsmæssigt, er ekstra udfordret ved at skulle indgå i et døgn- og kostskolemiljø. Parallelt med de glæder og oplevelser et sådant ophold fører med sig, er der i forhold til vores elevgruppe samtidig en særlig sårbarhed i spil, der kræver ekstra bevågenhed, omsorg og indsats.
Elevernes respektive personligheder og behov er mangfoldige. Vi har elever, der på både det personlige plan og i det sociale felt er massivt udfordret, og som har brug for guidning og tæt voksenkontakt for at kunne lykkes og udvikle sig. Ofte, flere gange dagligt, vil mange af vores elever have brug for hjælp til af få afkodet en given social kontekst, have brug for retningslinjer til at kunne agere hensigtsmæssigt og i det hele taget have brug for hjælp til at kunne magte og overskue hverdagen. Som en del af nogle elevers beredskab vil diverse overspringshandlinger, manglende tidsfornemmelse, ulyst til skolefag, kost og søvn, generelt motivationsbesvær samlet set være faktorer, der betyder, at det at møde rettidigt eller i det hele taget møde til undervisning og kunne følge et dagsskema, for nogle, kan forekomme uoverkommeligt, og det kræver vedholdende arbejde at få dette til at lykkes. For andre af vores elever er ovenstående overhovedet ikke aktuelt og deres særlige forudsætninger medfører helt andre perspektiver.
Undervisningen tilrettelægges som specialundervisning med udpræget hensyntagen til den enkelte elevs alsidige udvikling og behov. Der udarbejdes individuelle læreplaner og statusbeskrivelser for hver elev. Status på læreplaner bruges samtidig som evalueringsredskab af undervisningens effekt. Både den fælles årsplan gældende hele undervisningsholdet, årsplaner for samtlige fag samt de individuelle læreplaner for den enkelte elev vil blive udarbejdet ud fra den enkelte elevs kompetencer, lærerteamets observationer, forskellige undersøgelser, samtaler med forældre/pleje-, tidligere skoler og endelig vores daglige samvær med eleverne.
Samvær tilrettelægges og struktureres under hensyntagen til den enkelte elevs kompetencer, potentialer og behov.
Skolen er godkendt til et samlet særligt undervisningstilbud og modtager specialundervisningsstøtte i henhold til dette.
Mission og vision:
Mission:
Vi er en idrætsefterskole, der giver unge med særlige læringsforudsætninger de bedste muligheder for at indgå aktivt i samfundets fællesskaber.
Vision:
1) At blive kendt og anerkendt som den efterskole i landet, der er førende i at udvikle og dokumentere effekten af anerkendende læringsmiljøer, der er baseret på idræt og specialpædagogik.
2) At være drivkraft i at skabe anerkendelse af, at også unge med særlige læringsforudsætninger, kan og bør indgå i samfundets mange fællesskaber.
Værdigrundlag og overordnede pædagogiske tanker:
Skolen ønsker gennem ”den gode oplevelse” i et fællesskab at udvikle den enkelte elev personligt, fagligt og socialt.
Vi tror på, at gensidig respekt, forventninger og det at kunne stille krav til hinanden og sig selv er grundlæggende elementer i opdragelsen og udviklingen af mennesket.
Det er alles ret at have indflydelse på sit eget liv, og vi ønsker gennem efterskoleopholdet at gøre vores elever bedst muligt forberedte til denne udfordring.
Målet er at arbejde med den enkelte elevs personlige, sociale og faglige udvikling specielt med henblik på elevens muligheder, hvad angår den kommende bo-, arbejds- og fritidssituation.
Ovenstående værdigrundlag og dets implementering gennem nedenstående indholdsplan, der beskriver indholdet i undervisning og samvær, vil i alle situationer målrettet leve op til efterskolens hovedsigte om, at eleverne skal bibringes folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse.
Det er målsætningen at skabe et læringsmiljø, der muliggør, at den enkelte kan udvikle sit potentiale med ligesindede. På den måde ønsker vi at forøge den enkeltes selvtillid og selvværd, at lære den enkelte at tage ansvar for sig selv og andre og at forstå værdien i at være en del af noget større. Vi ønsker, at den enkelte elev får mulighed for at udvikle så mange realkompetencer som muligt indenfor de boglige områder med udgangspunkt i elevens potentialer. Vi ønsker at skabe en øget kropsbevidsthed og et bedre kropsbillede hos den enkelte elev.
Målet er, at den enkelte elev opnår læring, der udvikler elevens forståelse af egne muligheder og ansvar i et kommende livsperspektiv (livsoplysning), elevens forståelse af at være en del af et fællesskab (folkelig oplysning) og elevens forståelse af demokratiets betydning og deres egen rolle som borgere i en globaliseret verden (demokratisk dannelse).
Vi vil i hele vores skolevirksomhed arbejde ud fra en socialkonstruktionistisk tilværelsesforståelse.
En måde at beskrive en socialkonstruktionistisk forståelse på er, at det er en erkendelse af, at alt vi tager for virkeligt, sandt, klogt, fornuftigt og godt er sociale konstruktioner, som mennesker indenfor bestemte praksisfællesskaber har skabt gennem kommunikation og sprog.
Socialkonstruktionismen tilbyder os en opmærksomhed på, at vi i alle situationer har muligheden for at være nysgerrige i forhold til at undersøge en situations mange ”sandheder”, og måske allervigtigst giver den os en mulighed for at omkonstruere de grundlæggende historier, så vi i stedet for et individuelt- og fejlfokuseret udgangspunkt tager afsæt i et relationelt- og ressourcefokuseret udgangspunkt.
I praksis betyder det, at vi tager udgangspunkt i elevens styrkesider
Vi tror på, at både undervisning og samvær bør tage afsæt i dét, eleven kan, hvorefter dette kan bruges som afsæt til at arbejde med hele elevens udvikling. Derfor er det også en gennemgående filosofi, at der tages et anerkendende, værdsættende afsæt i al aktivitet på skolen.
Eleven bliver mødt der, hvor den enkelte elev befinder sig i sit liv. Vi tror på, at man i kombinationen med at møde et menneske med en udtalt anerkendende tilgang og med en tro på, at den enkelte kan lykkes i et inkluderende fællesskab, danner kimen til at kunne skabe tryghed og udvikling. Med andre ord ser vi trivsel som forudsætning for læring.
I tråd med anerkendelse og inklusion arbejder vi ud fra styrken i det relationelle møde mellem mennesker. Nøgleordene for elevernes muligheder for og nødvendigheden af at føle trivsel er:
• At eleverne bliver mødt som dem, de er.
• At eleverne er sammen med voksne, der er autentiske, der gider dem, og som sætter handling bag ordene.
• At eleverne får tætte, fortrolige og tillidsfulde relationer til de voksne omkring dem.
• At eleverne bliver udfordret tilpas.
Skolens arbejde tager således sit udgangspunkt i en oprigtig interesse og i en omsorg for den unge, der hele spektret rundt rummer knus, trøst, samtaler, tydelig grænsesætning, latter og i fællesskab at opsætte målsætninger sammen med den unge og den unges forældre, der peger fremad.
Vi arbejder bevidst med, at eleverne opnår størst mulig robusthed i relation til de udfordringer, de møder i livet.
Udover de ting, der er nærmere beskrevet under ”pædagogisk tilrettelagt samvær”, betyder det i praksis, at der er en række forhold, som vi i det daglige bestræber os på, og som vi tillægger værdi i samværet blandt ansatte og elever.
Det er os magtpåliggende, at skolen skal være et rart sted at være – for alle.
Omgangsformen er derfor venlig, imødekommende og samtidig gennemsyret af en uformel og uhøjtidelig omgangstone med en god humor.
Under den årligt tilbagevendende ”arbejdspladsvurdering”, som eleverne foretager, er præcist det forhold nævnt som nerven og den gode energi, det genererer til hverdagen.
Samtidig arbejder vi bevidst ud fra den dialektik, der er mellem på den ene side at tænke i nye veje og muligheder, når en elev skal lykkes og på den anden side være meget skarpe og præcise i vores værdier og forventninger til samvær. Med andre ord placere et personligt ansvar hos eleven i forhold til at vælge skolen aktivt til.
Udover, at vi ikke kan lade være, og at det falder os naturligt, er vi bevidste om, at det er i det uformelle rum og samvær, at vi i særlig høj grad udviklingsmæssigt ”rykker” de unge. Den gode og de uforglemmelige oplevelser er nøglestenene i en efterskoles hverdagsliv, hvorfor fx den spontane strandtur, bålet om aftenen, skituren, sejren over en anden efterskole i sport og vittighederne over kaffen samlet set giver den helt unikke oplevelse af samhørighed og fællesskab, som unge i almindelighed og vores elevgruppe i særdeleshed, i særlig grad, vokser af.
Vi ønsker at bruge idræt som et væsentligt pædagogisk redskab til at opnå udvikling, læring og inklusion i samfundets fællesskaber.
Idrætten er valgt som pædagogisk redskab af flere grunde:
For det første er det vores overbevisning, at idræt og bevægelse skaber glæde og motivation, og at dette kan bruges positivt i alle de læringssituationer, efterskolen byder på, både i undervisning og samvær. Den nyeste forskning har desuden påvist, at der er en sammenhæng mellem idræt, bevægelse og læring.
For det andet er det vores overbevisning, at idræt kan bruges som et kompetencegivende og almendannende fag hvor arbejdet med at give vores elever de bedste muligheder for kunne indgå på lige fod med alle andre i samfundets mange fællesskaber styrkes og trænes. Vi ønsker at gøre dette ved at skabe et bevidst læringsmiljø med idrætten i centrum, der organiseres således, at den enkelte får udviklet sine sociale, emotionelle, kognitive og motoriske kompetencer.
Udvikling af elevens emotionelle kompetence vil for os bl.a. sige:
• At opfatte sig selv i samspil med andre
• At kunne samarbejde i små og store grupper
• At forstå glæden ved være en del af en gruppe
• At forstå egen betydning i en gruppe
• At kunne kommunikere hensigtsmæssigt
• At lære at have tillid til andre
• At kunne begå sig blandt andre
• At kunne tage ansvar i en gruppe
• At være opmærksom på gruppedynamik og positioneringer i grupper
Udvikling af elevens kognitive kompetence vil for os bl.a. sige:
• At kunne konkurrere med sig selv
• At kunne håndtere, genkende og stå ved sine egne følelser
• At turde overskride sine egne grænser
• At kunne glædes
• At kunne fordybe sig
• At kunne afgrænse sig selv i forhold til andre
Udvikling af elevens motoriske kompetencer vil for os bl.a. sige:
• At udvikle evne til sansning/perception
• At udvikle evne til opmærksomhed og koncentration
• At udvikle hukommelsen
• At udvikle evne til begrebsdannelse
• At udvikle sproget både mundtlig og skriftlig
• At udvikle evnen til at kunne undres
• At udvikle elevernes øvrige skolemæssige/boglige færdigheder i en række fagområder svarende til Folkeskolens fagrække (se senere)
Undervisningen vil perspektiveres ud fra følgende dimensioner:
• Udvikling af styring og kontrol af kropsholdning og bevægelser. I idrætslig sammenhæng beskrives disse funktioner gerne med begreber som bevægelsesevne og – færdigheder (koordination og teknik)
• Koordination mellem kroppens dele
• Styrkelse af kroppens muskler og ydeevne
• Styrkelse af kropsholdning og kropssprog
• Rytme i kroppen
• Smidighed
• Kondition/udholdenhed
Ved en bevidst udnyttelse af idrættens muligheder mener vi at kunne udvikle ovenstående kompetencer, og dette vil være den anden måde, hvormed vi ønsker at bruge idrætten som pædagogisk redskab.
Undervisningen vil perspektiveres ud fra følgende dimensioner:
• Den kulturelle/sociologiske dimension
• Den etiske/eksistentielle dimension
• Den psykologiske/pædagogiske dimension
• Den æstetiske/kunstneriske dimension
• Den naturvidenskabelige dimension
Indenfor dimensionerne, kan undervisningen f.eks. have følgende indhold:
Den kulturelle/sociologiske dimension:
• Idræt i fortiden, nutiden og fremtiden
• Livsstil, identitet og idrætsvalg
• Idræt og medier
Den æstetiske/kunstneriske dimension
• Flow og optimaloplevelser
• Glæde ved bevægelsesoptimering/kropslig kompetence
• Musik og idræt
Den etiske/eksistentielle dimension
• Kulturelle baggrunde – moral og etik
• Gruppenormer
• Teambuilding
Psykologiske/pædagogiske dimension
• Idrætsinstruktion – trænerroller
• Teambuilding
• Positiv tale
• Positive indre billeder
Den naturvidenskabelige dimension
• Anatomi/fysiologi
• Ernæring
• Endorfiner og placeboeffekt
Skoleformens hovedsigte, der handler om at lave undervisning og samvær med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, tilgodeses på denne måde i høj grad via vores vægtning af idrætten som pædagogisk redskab. Vi arbejder med universelle og almenmenneskelige problemstillinger, der rummer etiske, eksistentielle og æstetiske processer (livsoplysning), vi arbejder med individets forhold til både de store og små fællesskaber (folkelig oplysning) og med de demokratiske processer, der giver vores elever de bedste betingelser for at være borgere, der tager ansvar, i et demokratisk samfund (demokratisk dannelse).
Undervisningens indhold og organisering:
Idrætsefterskolen Ulbølle tilbyder undervisning af humanistisk-, praktisk/musisk- og naturfaglig karakter.
Undervisningens indhold tager udgangspunkt i Fælles mål for Folkeskolen fag og emner, men da der i udpræget grad er tale om specialundervisning, tilrettes undervisningen naturligvis den enkelte elevs kompetencer.
Undervisningen følger ikke Folkeskolens traditionelle fagopdeling, hvorfor undervisningsaktiviteter ofte går på tværs af emner og projektforløb.
Overordnet organiseres undervisningen på følgende måde.
Linjefagsundervisning (Idræt) (obligatorisk)
Dansk, matematik, naturfag, historie, samfundsfag, Idræt, biologi
Valgidræt (obligatorisk)
Kost og sundhed, idræt og bevægelse
Medborgerskab (obligatorisk)
Historie, samfundsfag, kristendomskundskab, geografi
Valgfag (obligatorisk)
Vejledning, Seksualvejledning, færdselslære, Musik og performance, Krea,
Livsduelighed/Kontaktlærerundervisning (obligatorisk)
Kost/sundhed, matematik (økonomi), Færdselslære (offentlig transport), selvforståelse
Anden undervisning (obligatorisk):
Engelsk for elever der ikke er undtaget efter Efterskolelovens paragraf 13
Tysk for elever, der ikke er undtaget
Køkken (kost og sundhed), Fællessamlinger (livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse), historie, samfundsfag, kristendomskundskab, musik og fællessang.
Temauger, lejrskole og ekskursioner, kulturarrangementer
Da der er tale om specialundervisning, tilrettelægges undervisningen i høj grad i forhold til den enkelte elev/elevgruppe og deres individuelle kompetencer.
For mange af vores elever er det ikke realistisk eller gavnligt for den personlige udvikling at gå til afgangsprøve.
Skolen er derfor prøvefri for de elever, der går på 8.- og 9. klassetrin. Da det er en del af vores værdigrundlag og pædagogiske tilgang, at vores elever skal have de bedste muligheder i livet efter skolen, benytter vi os dog af muligheden for at tilbyde Folkeskolens afgangsprøve (FP9) til disse elever i dansk og matematik. Vi tilbyder desuden en alternativ prøve i engelsk på FP9 niveau, for de elever, der kan følge undervisningen på dette niveau.
For elever, der går i 10. klasse, tilbyder vi mulighed for prøver i dansk, matematik og engelsk på FP9 niveau.
Undervisningen understøttes i alle fag af iPads eller bærbare computere. Eleverne har adgang til en iPad/bærbar computer på skolen.
Det er tanken, at Bærbar/iPad´en skal understøtte elevernes livsduelighed i alle forhold, og at den i undervisningen skal opleves som kompenserende hjælpemiddel, der muliggør den størst mulige læring.
Uddybende forklaring af undervisningen organisering og indhold:
Idræt:
Idræt er naturligvis et vigtigt og obligatorisk fag på skolen.
Idræt skal være et inspirerende og motiverende oplevelsesfag fælles for alle med høj fysisk aktivitet tilpasset den enkelte elev.
Idræt skal motivere den enkelte elev til fysisk aktivitet, også uden for idrætstimerne.
Idrætten skal give eleverne mulighed for at udvikle sig i et fællesskab
Undervisningen i idræt deles i to hovedblokke:
1) Idræt med fokus på bevægelse og færdigheder (idræt for sjov)
2) Idræt som kompetencegivende og almendannende fag
Ad 1)
Der undervises i blok 1 i følgende idrætsdiscipliner:
Boldspil (fodbold, basket, håndbold, volley og beachvolley), slagboldspil (badminton, tennis og golf), friluftsliv, styrketræning, fitness, mindfulness, parkour og udholdenhedsidrætter såsom ½ maraton.
Eleverne deles i hold efter ønske, og de har muligheder for at vælge et nyt valgidrætsfag flere gange på et skoleår.
Ved planlægningen af indhold og metode vil der blive taget hensyn både til elevens ønsker og til en målsætning om, at vores elever skal have nye udfordringer. Det er en del af skolens arbejde med demokratisk dannelse, at en del af denne idrætsundervisning foretages på hold, som eleverne selv har indflydelse på. Derfor vil alle hold nødvendigvis ikke blive oprettet, mens andre hold, der ikke er beskrevet her, kan opstå.
Der arbejdes med dygtiggørelse i den enkelte idrætsgren. Dette indbefatter undervisning i:
Tekniske, taktiske, fysiske og mentale elementer.
Desuden vil der blive lagt stor vægt på at udvikle sociale kompetencer, da holdene i denne del af idrætsundervisningen ofte er meget blandede og delte efter interesser og ikke efter niveau.
Der arbejdes på små hold med tæt lærerstøtte, og der afsættes særlige lærerressourcer til de af vores elever, der har brug for særlig støtte.
Ad 2)
I blok 2 vil undervisningen ud over idrætten være mere målrettet mod at understøtte de læreprocesser, der nævnes i det overordnede afsnit.
Der undervises på Fokus-idræt
Nedenfor vises eksempler på, hvordan undervisningen i de tre idrætslinjer kan understøtte udviklingen af de ønskede læreprocesser, når der undervises efter målsætningerne i blok 2.
Outdoor:
Igennem undervisning vil vi via en idrætslig og faglig tilgang til naturen give eleverne nogle redskaber, som gør dem i stand til at bruge naturen på en kreativ og inspirerende måde i deres nuværende og fremtidige liv.
Undervisningen sigter mod, at eleverne opnår en teoretisk og faglig indsigt i teori og praksis til brug i naturen i idrætsmæssig forstand. Derudover vil vi give eleverne en god og bred idrætslig tilgang til aktiviteter i naturen. Hensigten er, at eleven bliver i stand til at reflektere over egen færden i naturen. Vi ønsker ikke at give en stram definition af, hvad Idrætscross/outdoor og friluftsliv er – men derimod at give eleverne nogle kompetencer, der gør dem i stand til at bruge naturen på en aktiv måde med respekt for naturen.
Praksis tager udgangspunkt i de frie skolers hovedsigte gående på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. På Idrætscross lægges der meget vægt på samarbejde og medansvar i aktiviteter. I praksis udmønter efterskolernes hovedsigte og de fire læringsformer sig på følgende måde i undervisningen i fx et kajakforløb:
Kajak inkl. vedligeholdelse af disse:
Social læring:
Fx vente på hinanden, accept af hinandens styrker og mindre stærke sider, hjælpe hinanden når nogle kommer ud for fare – som fx kæntringer, opmuntre hinanden, hvis nogle er trætte m.m.
Emotionel læring:
Fx turde vælte i vandet uden at gå i panik, lære at tilsidesætte egne behov på vandet til fordel for fællesskabets sikkerhed, vurdering af egne færdigheder, turde sejle på dybt vand m.m.
Motorisk læring:
Fx tekniske padlefærdigheder, motorisk opmærksomhed, kammeratredninger, balance, fysisk udholdenhed i overkroppen, kontrol i at padle m.m.
Kognitiv læring:
Fx læring om den natur, vi færdes i – fx om vejret, trækfugle, fisk og naturforhold, fysiologisk og anatomisk viden og fokus på klimaet.
I løbet af skoleåret beskæftiger Idrætscross/outdoor sig bl.a. med nedenstående aktiviteter:
Svømning, adventurerace, snorkling, ridning, førstehjælp/livredning, spinning, kropsbevidsthed, styrketræning, orientering via kort, kompas eller GPS, klatring, parkour, teambuildingsøvelser, mountainbike samt lette reparationer af cyklerne.
I den teoretiske del vil vi arbejde med anatomi/fysiologi og elevernes kropsforståelse, planlægning af ture, sikkerhed i aktiviteter samt det at kunne formidle undervisning til andre elever. Det tilstræbes at afslutte alle større forløb med en afsluttende tur, hvor de opnåede færdigheder afprøves.
Under hele forløbet er der desuden fokus på at udvikle elevernes dansk og matematikkompetencer
Boldspil – alle former:
I boldspil arbejdes der via sociale, emotionelle, motoriske og kognitive indgangsvinkler at forberede de unge mennesker til selv at skulle skabe sig et frit, selvstændigt og godt liv med idræt.
”Idræt og læring” er omdrejningspunktet i denne proces, hvor en teoretisk indgangsvinkel til et emne eller en idrætsgren er lige så vigtig som den sportslige. Formålet er at opnå en større forståelse af sin egen rolle i forhold til idrætten og på sigt sin rolle og placering i samfundet generelt. Kombinationen giver mulighed for at sætte sig selv og idrætten ind i et større perspektiv og lære at forholde sig til langt flere nuancer end blot de sportslige.
Eleven introduceres til kendte og mindre kendte boldspil. Der er i løbet af året mulighed for at fordybe sig i flere af fokusboldspil, som er fodbold, håndbold, badminton, basketball og (beach)-volleyball, hvor der er stor fokus på arbejdet med de tekniske og taktiske detaljer, såvel som det sociale og emotionelle. Konkurrencemomentet bevirker, at de sociale relationer sættes på spidsen, hvilket i dagligdagen er indgangsvinklen til i undervisningen at snakke om rollefordeling, ansvar, kommunikation, fællesskab m.m. En anden vigtig brik i arbejdet med sig selv og sin idræt er målsætninger, hvor eleven øver sig på at fastsætte og evaluere på konkrete mål i forhold til sig selv og Boldlinjeholdet.
Ud over de mere gængse idrætter er ambitionen også at åbne elevernes øjne for mindre kendte og sværere tilgængelige idrætsgrene som fx tennis, squash, Ultimate, spinning m.m. for at skabe indblik i andre idrætskulturer og give eleverne mulighed for et varieret idrætsliv fremover.
Den fysiske dimension inddrages både i den daglige træning, men den tages også selvstændigt op – bl.a. via grundtræning, balance/koordination samt forskellige løbetests. Her danner den grundlag for undervisning om kroppen og dens fysiske og psykiske muligheder og begrænsninger – med henblik på at kunne flytte eleven mest muligt.
Teoretisk beskæftiger eleverne sig i løbet af året med en bred vifte af emner, som kombineres med mange forskellige måder at være fysisk aktive på. Under emner som ”Handicapidræt”, ”Den gode underviser”, ”Opfind dit eget boldspil”, ”Idrætshistorie”, ”Hooliganisme” er der stor fokus på arbejdet med de sociale roller, kommunikation, personlige grænser og generel faglig indsigt. Dansk og matematik inddrages flittigt, når der regnes på banedimensioner, skrives spilleregler og logbøger, diskuteres m.v.
Det er fagenes ambition, at alle elever opnår mange gode idrætsoplevelser i løbet af året, såvel som en fundamental ballast til at klare sig videre frem i livet – med og uden idræt.
Øvrig idræt:
Idrætsfagene dækker over en bred og vidtfavnende tilgang til idræt.
I øvrige idrætsfag arbejdes der med udgangspunkt i varierende idrætstemaer. Der lægges vægt på den alsidige idrætsoplevelse, hvor der bliver afprøvet mange forskellige sportsgrene.
Aktiviteterne vil give eleverne udfordringer på det sportslige plan, der vil udvikle den enkelte elev som menneske.
Undervisningen vil være tilrettelagt med udgangspunkt i elevernes sociale, motoriske, emotionelle og kognitive udvikling. Forløbene og undervisningen vil bære præg af, at eleverne får mulighed for at forbedre sig motorisk og færdighedsmæssigt i de enkelte discipliner.
De tematiske forløb vil være tilrettelagt som en vekselvirkning mellem praksis og teoretisk undervisning.
Den teoretiske undervisning kan både være et selvstædigt forløb eller foregå undervejs i praksis.
Den inkluderer forløb med fokus på at udvikle dansk og matematikkompetencer, såvel som undervisning i fagrækken indenfor den naturvidenskabelige og humanistiske fagrække.
Undervisningen afvikles under mottoet:
”Sved på panden – for fanden!” ☺
Eksempel på et Idrætsfag:
Der kan arbejdes med USA som overordnet tema i en periode på ca. én måned. På det praktiske plan arbejdes der med fx Flag-football, amerikansk football, baseball, softball, basketball og cheerleading – og naturligvis input fra eleverne. Når der er mulighed for det, anvendes der relevante gæstelærere med speciale i de enkelte sportsgrene samt besøg i de klubber, der praktiserer aktiviteterne.
Det vil være målet at dygtiggøre sig mest muligt i de enkelte grene og få et indblik i, hvilke motoriske færdigheder, der udvikles. Eleverne vil få mulighed for at arbejde med deres sociale bevidsthed, når der fx arbejdes med holdidræt, hvor de er afhængige af hinandens indsats og skal tage hensyn til forskellige færdighedsniveauer og personligheder.
Emotionelle færdigheder vil blive udfordret i forhold til vind/tab-situationer og perioder, hvor eleverne skal bide noget i sig og yde på trods af fx modgang. Uanset hvad der laves i idræt, skal det være med et smil på læben. Det skal være sjovt at lave idræt sammen.
Der vil blive arbejdet med en kobling mellem teori og praksis. I temaet om USA kan der arbejdes med amerikansk kultur, herunder specielt madkultur – ernæring og junkfood. Elevernes kognitive færdigheder udfordres via oplæg til holdningsdebatter og evt. skriftligt arbejde med emnet, der kan munde ud i en form for slutprodukt: Planche, powerpoint-præsentation, foredrag, madlavning etc.
Eksempler på mulige temaer / undervisningsforløb:
· Atletik – løb, spring og kast
· Boldspil
· Dans – hip/hop, street, funk, house, zumba…
· ”Dræbersport”
· Fitness
· Kombi-sport (Løbe, cykle, svømme, rulle)
· Parkour
· Powertumbling
· Ridning
· Sejlads
· Slagbold USA (se beskrivelse ovenfor)
· Springgymnastik
· Spinning
· Stunt og klatring
· Styrketræning
· Vintersport
· Ect.
Undervisningen tilrettelægges med t0 store undervisningsblokke om ugen.
Undervisningen organiseres, så der er mulighed for undervisning på store hold, når det er rigtigt i forhold til fx holdidrætter – og mindre hold, når hensynet til den enkelte elev kræver dette. Der gives desuden individuel undervisning til enkelte elever inkluderet i holdfællesskabet.
Øvrige obligatoriske fag:
Ud over idræt undervises der obligatorisk i fagene indenfor de humanistiske og naturfaglige faggrupper. Dvs. i fagområderne dansk, matematik, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi og fysik/kemi (eller tilnærmet natur/teknik), engelsk og tysk
Der undervises desuden obligatorisk i kost/sundhed og køkkenfærdigheder, vejledning, seksualundervisning og færdselslære.
Fælles for fagene er, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og styrkesider Det kan forekomme at nogle, mange eller alle elever undtages fra undervisning i tysk efter samråd med elevens forældre og lærere, ligesom elever kan fritages for undervisning i enkelte andre fag, hvis det skønnes, at eleven har usædvanligt store vanskeligheder i faget.
Eleverne niveaudeles i dansk, matematik, engelsk og medborgerskab efter kognitivt funktionsniveau, og der arbejdes i gennemsnit i hold på otte – ti elever. Dette kan dog variere, således at enkelte hold kun består af en til fire elever.
Dansk- og matematikundervisningen skemalægges med mellem 3 – 4 timer pr. fag om ugen. Der arbejdes desuden med dansk og matematik i idrætsundervisningen og ved fælles emneuger, samlinger m.m.
For prøveholdene i dansk, matematik og engelsk gælder det, at man skal forvente at møde forberedt til kommende time – til denne forberedelse tilbydes lektiecafe. Dette er obligatorisk for elever, der skal til afgangsprøve, FP9.
Køkken og ernæringsundervisning tilrettelægges som hele emneuger.
Vejledning og udfyldelse af uddannelsesplan skemalægges som undervisning i forbindelse med kontaktlærertimer, i periodefag, som pædagogisk tilrettelagt samvær samt ved skemalagte møder med vejleder og kontaktlærer.
De øvrige fag indgår i fagene Periodefag, Medborgerskab, Valgfag samt i temauger, fællessamlinger, kontaktlærertimer m.m.
For alle timer gælder det, at der både arbejdes med holdundervisning og undervisning enkeltvis eller i mindre grupper afhængig af elevens støttebehov.
Dansk:
Danskundervisningen vil bygge på den opfattelse, at dansk er et kommunikationsredskab til at forstå og begå sig i dagligdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles mål og tilrettelægges efter den enkelte elevs kompetencer og potentialer og vil derfor være differentieret fra elev til elev.
Eleverne undervises på niveaudelte hold gående fra indskolings- til udskolingsniveau (FP9).
Holdinddelingen foregår ud fra tidligere skoles udtalelser, udtalelser fra PPR, vores kendskab til eleverne og eventuelle tests.
Vi arbejder på at fremme en positiv identitetsdannelse, da vores elever ofte kommer med en mindre selvtillid og et lavt selvværd som følge af deres særlige læringsforudsætninger.
Vores formål i faget er derfor både at udvikle de faglige færdigheder og styrke elevernes tro på sig selv både i forhold til faget og i forhold til livet.
Der tages udgangspunkt i Undervisningsministeriets krav for dansk, og vi forsøger at nå̊ trinmålene for dansk på et så̊ højt niveau som muligt for den enkelte elev.
Sproget er helt grundlæggende for al kommunikation og ens selvforståelse. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt, at gøre sig forståelig og forstå̊ andre.
Derfor ønsker vi at:
• styrke den enkelte elevs læse- og stavefærdigheder samt formuleringsevne
• fremme den enkelte elevs oplevelse af, at sproget udvikler personlig og kulturel identitet
• fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre
• fremme elevernes udtryks- og læseglæde
Litteratur og andre udtryksformer er med til at udvikle personlig-, social- og kulturel identitet.
Derfor ønsker vi at:
• øge den enkelte elevs lyst til at læse
• opmuntre og styrke den enkelte elevs evne til at forholde sig vurderende og reflekterende til litteratur og andre udtryksformer
Vi arbejder frem mod, at eleverne selvstændigt tager mere ansvar og selv kan tage stilling.
Derfor ønsker vi at
• fremme en selvstændig arbejdsindsats
• fremme en selvstændig stillingtagen
Dansk i udskolingen:
I forhold til undervisningen af elever på prøveniveau (FP9) gælder desuden følgende overvejelser:
At føre vores elevgruppe til prøve udløser et dilemma, hvor vi på den ene side skal føre eleverne gennem en undervisning, der lever op til de krav, prøveafholdelsen fører med sig – samtidig med, vi gerne vil lave en undervisning, som er baseret på, hvordan eleven opnår den bedste læring med hensyntagen til elevens særlige læringsforudsætninger.
Danskundervisningen på prøveniveau vil derfor have det mål at levere en undervisning, som er tilrettelagt til den enkelte elev, og som motiverer eleven til at arbejde målrettet mod folkeskolens afsluttende prøver (FP9).
Eleverne skal opdage/genopdage glæden ved at arbejde med danskfaget – både mundtligt og skriftligt ved kreative processer, som styrker lysten til at fordybe sig.
Undervisningen for mulige prøveelever vil derfor blive delt op i to perioder. Første periode fra skolestart til jul og anden periode fra jul til sommerferien.
I første periode er alle mulige prøveelever underlagt samme årsplan og under den samme pensumliste.
Det vil sige, der læses de samme tekster, men eleverne arbejder med forskellige indgangsvinkler til teksterne, hvor de placeres i grupper med forskellige arbejdsmetoder. Eleverne er ikke nødvendigvis i samme gruppe i de efterfølgende forløb, men de vil blive placeret i en gruppe, hvor der arbejdes målrettet med henblik på at tydeliggøre den enkelte elevs styrker i danskfaget.
I anden periode arbejdes der mere målrettet mod de afsluttende prøver. Både med de allerede læste tekster og de tekster, som stadig mangler for at opfylde pensum. Der arbejdes ligeledes målrettet for at gøre eleverne parate til både Læseprøven, Retskrivningsprøven og til Skriftlig fremstilling.
Elever, der ønsker at gå til prøve, skal være motiverede og selv være i stand til at arbejde med faget udenfor skoletid. Dette understøtter skolen med mulighed for lærerstøttet fordybelsescafe.
Eleverne skal desuden have et fagligt niveau, som gør det realistisk, at undervisning og prøver bliver en god oplevelse.
Undervisningen vil i perioder være inspireret af vores elevers positive tilgang til idræt. Idrætten kan bruges som praktisk redskab til danskundervisningen og som inspiration til idrætsorienterede danskopgaver.
Matematik:
Matematikundervisningen vil bygge på den opfattelse, at matematik er et redskab til at forstå og løse dagligdagens udfordringer.
Fundamentet for undervisningen i matematik er, at eleven opdager, at de kan lære.
Der bruges visuelle målsætnings- og evalueringsværktøjer, hvor den enkelte elev kan følge med i sin egen progression. Herigennem skabes synlighed for egen læring og motivation for den enkelte elevs læring.
Eleverne undervises på niveaudelte hold gående fra indskoling- til udskolingsniveau (FP9).
Holdinddelingen foregår ud fra tidligere skoles udtalelser, udtalelser fra PPR, vores kendskab til eleverne og eventuelle tests
Der tages udgangspunkt i Undervisningsministeriets krav for matematik ”Fælles Mål”, og vi forsøger at nå̊trinmålene for matematik på et så̊ højt niveau som muligt for den enkelte elev.
Matematikundervisningen vil understøtte hovedbegreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse ud fra følgende betragtninger:
• Matematiske redskaber og modeller kan hjælpe eleverne med at træffe de rigtige valg i deres videre livsforløb
• Matematik vedrører dagligliv, samfundsliv, miljø og politik, og dette inddrages i undervisningen
• Matematik rummer redskaber og systemer til problemløsning, kommunikation og argumentation.
Matematik i udskolingen:
Elever, der deltager i matematikundervisningen på udskolingsniveauet, vil i det første halve år følge den samme årsplan i undervisningen, uanset hvor mange hold, der er.
Til februar vil udskolingseleverne have mulighed for at gå op til terminsprøve en prøve. Denne vil i fællesskab med en individuel personlig og faglig vurdering danne grundlag for, om den enkelte elev vurderes at være i stand til at gå til FP9 til sommer. Herefter justeres holdene, så den daglige undervisning giver bedst mulig mening for hver enkelt elev.
Den daglige undervisning vil veksle mellem en gennemgang af de konkrete matematiske fagområder samt en mere emneorienteret undervisning. Efter terminsprøven vil de prøveklare elever få et højere fokus på det prøveforberedende i undervisningen.
Elever, der ønsker at gå til prøve, skal være motiveret og selv være i stand til at arbejde med faget udenfor skoletid. Dette understøtter skolen med mulighed for lærerstøttet fordybelsescafe.
Eleverne skal endvidere have et fagligt niveau, som gør det realistisk, at undervisning og prøver bliver en god oplevelse.
Undervisningen vil i perioder være inspireret af vores elevers positive tilgang til idræt. Idrætten kan bruges som praktisk redskab til danskundervisningen og som inspiration til idrætsorienterede matematikopgaver.
Engelsk:
I engelsk vil med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau arbejde på at udvikle elevens sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer.
Eleverne skal udvikle deres lyst til at beherske og udvikle deres engelske sprog sådan, at det bliver et hverdagsrelevant redskab
Medborgerskab/valgfag:
Fagene er obligatoriske fag for alle elever på skolen, og arbejdet i fagene tager udgangspunkt i livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning. Fagene inddrager elementer fra fagene historie, kristendomskundskab, samfundsfag, geografi, biologi og fysik/kemi.
Der inddrages emner som fx religion, miljø, seksualundervisning og demokrati. Alle emner perspektiveres med udgangspunkt i ovenstående fagrække.
I fagene vil det demokratiske element også tage den form, at eleverne i høj grad inddrages i emnevalg – dog sådan – at det sikres, at emnerne indeholder alle elementer fra fagrækken.
Der indgår desuden undervisning i selvforståelse med udgangspunkt i at skabe forståelse hos vores elever i sociale forventninger og interaktioner og i udvikling af mental robusthed.
Der undervises desuden i emnerne ”digital dannelse” og ”bæredygtighed”
Der undervises i fagene to gange om ugen i henholdsvis 1 time og 1,5 time.
Ernæring/køkken:
Som en del af undervisningen omlægges elevernes undervisning i tre uger på et skoleår, så de deltager i skolens køkken.
De tre uger organiseres på følgende måde:
Uge 1: Fokus på produktionen, ernæring, hygiejne, brug af redskaber m.v.
Uge 2: Fokus på planlægning og ernæring
Uge 3: Fokus på et bestemt kulturområde, tema samt dokumentation
Der undervises i moduler, hvor der er en kombination af praktiske og teoretiske færdigheder.
Eleverne deltager desuden i skolens andre fag efter det bestående skema.
I alt afvikles i disse uger 25 undervisningstimer fordelt på fem skoledage.
For enkelte af vores elever er køkkenfaget en så stor succes, at de tilbydes en fast ugentlig dag på et særligt dreamteamhold i køkkenet, hvor elevens øvrige timer omlægges til undervisning i køkkenet. Dvs. at der denne dag også arbejdes med fx dansk og matematik i køkkenundervisningen. En del af disse elever får taget særlige køkkenbeviser, de senere kan bruge i deres fremtidige valg af beskæftigelse indenfor køkkenvejen.
Vejledning:
Alle elever tilbydes individuel vejledning om kommende erhvervsmuligheder, bomuligheder og fritidsmuligheder.
Vejledningen vil blive foretaget i et samspil mellem eleven, elevens kontaktlærer og skolens vejledere i samarbejde med elevens forældre og elevens hjemkommune, herunder UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Undervisningen og vejledningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber indenfor det personlige valg, så de sættes i stand til at anvende deres viden om egne forventninger, muligheder og forudsætninger til valg for fremtiden samt udarbejde en personlig fremtids- og uddannelsesplan.
Vejledningen foretages dels i den skemalagte kontaktlærertime og dels ved individuelt skemalagte vejledningstimer.
Livsduelighed/Kontaktlærerundervisning:
En væsentlig dimension i sikring af elevernes trivsel på efterskolen er oplevelsen af at indgå i tillidsfulde relationer med kammerater og personale. Det er essentielt for skolen, at den enkelte elev oplever sig som set og hørt som den, de er og lærer kvaliteten i at turde melde ud med egne behov. Både når det handler om at dele succesoplevelser, og når det handler om at dele det, der synes svært for eleven i nuet. Med afsæt i denne grundtænkning vægtes en tæt kontaktlærerfunktion højt som et unikt omdrejningspunkt for sikring af den enkelte elevs trivsel og udvikling.
Hver elev har således en kontaktlærer, der er en gennemgående tæt voksen gennem hele skoleåret. En voksen, der løbende har fingeren på pulsen med elevens trivsel, og som ligeledes har den primære kontakt til elevens familie. Kontaktlæreren har i samarbejde med de øvrige personaler på skolen ansvaret for udarbejdelsen af elevens individuelle læreplan og statusbeskrivelse, og at der løbende justeres og følges op på målene i praksis. Forældresamtaler og øvrige møder med samarbejdspartnere omkring den enkelte elev er ligeledes et fokusområde for kontaktlæreren.
Via ugentlige livsduelighedstimer med kontaktlæreren, hvor der undervises i selvforståelse og selvindsigt arbejdes der kontinuerligt med den enkelte elevs personlige udvikling. Målet er at sikre størst mulig selverkendelse omkring egne særlige læringsforudsætninger samt at udvikle elevens evne til at tage størst muligt ansvar for eget liv ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Intentionen er, at eleven udfordres tilpas og lærer at navigere i og kunne mestre eget liv.
Grundtænkningen er dermed at udvikle elevens handlemuligheder i forhold til eget liv med udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider og særlige forudsætninger. Det er væsentligt, at eleverne forberedes inden for en række livsduelighedsarenaer med afsæt i elevens styrkesider, kompetencer og særlige forudsætninger. Vi ønsker at ruste eleverne til et så aktivt ungdoms-, voksen- og fritidsliv som muligt – også efter endt efterskoleophold.
I dette perspektiv får den enkelte elevs evne til kontinuerligt at lære, udvikle og kunne se egne faktiske kompetencer en afgørende betydning.
At de unge ”lærer at lære” og finder værktøjer og handlemuligheder, der er virker for dem.
I kontaktlærertimerne arbejdes der med forskellige metoder og værktøjer for at understøtte den individuelle undervisning og samtale. Der arbejdes ud fra et anerkendende perspektiv, hvor den enkelte elev skal have følelsen af, at ”Jeg er ok som den, jeg er, jeg bliver set, hørt og respekteret”
Ønsket er at forstå, understøtte og anerkende det, der giver mening for eleven i en given sammenhæng. De konkrete samtaleredskaber, der kan anvendes, er eksempelvis:
Robusthedsmateriale, mindmap og visuelle evalueringsskemaer.
At arbejde ud fra en anerkendende tilgang fordrer, at der er øje for, hvordan virkeligheden ser ud fra elevens livsverdensperspektiv: Hvad giver mening for den enkelte? Hvilke drømme, håb og ønsker har eleven?
Via samtaler lærer eleverne ud fra egne forudsætninger at opstille mål, løbende at evaluere på disse og på denne måde konkretiseres og visualiseres de udviklingstrin, eleven tager på vej mod målet. Tanken er sammen med eleven at skabe fremtidige delmål, ”et positivt kompas”, der kan give elevens handlinger retning. Den anerkendende tilgang flytter dermed fokus hen på succesoplevelser, højdepunkter, ressourcer og styrker. Det, der virker!
Det at forfølge egne mål og drømme er i sagens natur motiverende og dermed et drive til elevens egen udvikling og dannelsesproces. At eleven lærer at finde motivation til at blive aktive aktører i eget liv – er dermed en central dimension i vores pædagogiske tænkning.
Der undervises desuden i Robusthed efter et videns- og inspirationsprogram som handler om at blive god til at håndtere udfordringer i livet samt i praktisk filosofi.
Individuelt tilrettelagte samtaler:
Der afholdes som en del af undervisningen individuelt tilrettelagte samtaler for elever med diagnoser indenfor autismespektret og elever med ADHD
Der fokuseres på, hvilke særlige udfordringer og styrker der følger med, og der undervises i at tale om dette med det mål at skabe større selvforståelse og bedre muligheder for at leve et liv i balance.
Fællessamlinger:
Der afholdes fællessamlinger to gange om ugen á ½ til 1,5 times varighed.
Emnerne i disse samlinger tager udgangspunkt i den humanistiske og naturvidenskabelige fagrække.
Med dette udgangspunkt arbejdes der forskelligt i de to samlinger.
Den ene samling tager et aktuelt udgangspunkt i ugens og døgnets begivenheder. Der bruges forskellige medier som Internettet, TV og aviser, og der arbejdes med demokratisk dannelse og folkelig oplysning.Denne samling tager desuden udgangspunkt i en etisk og eksistentiel opfattelse af tilværelsen, og der arbejdes med livsoplysning ud fra en historiefortællende tilgang.
Den anden samling tager udgangspunkt i elevernes efterskolehverdag, lukker ugen og gør klar til den kommende uge.
Til begge samlinger indgår desuden sang og musik.
Temauger/projektuger:
Der afvikles følgende temauger/projektuger
Uge 33, 2026: Introuge
Uge 48, 2026: Fremtid, herunder arbejde med OSO-opgaven
Uge 10, 2027: Temauge med fokus på fællesskaber, teater, dans og musik
Uge 12, 2027: Undervisningen omlægges med fokus på demokratisk dannelse
Uge 18, 2027: Undervisningen omlægges med fokus på alternative idrætsaktiviteter
Uge 25, 2027: Outrouge
I uge 39 forskydes undervisningen således, at der undervises tirsdag til lørdag
I uge 41 omlægges undervisningen fredag med fokus på fællesidræt
I uge 49 forskydes undervisningen således, at der undervises søndag til torsdag
I uge 3 undervises der tirsdag til lørdag (lejrskole)
I uge 4 undervises der søndag til torsdag (lejrskole)
I uge 10 forskydes undervisningen således, at der undervises mandag til lørdag
I uge 12 omlægges undervisningen mandag-onsdag med projektforløb i demokratisk dannelse
I uge 15 undervises der tirsdag til fredag (der bruges en flyttedag fra uge 10)
I uge 18 omlægges undervisningen mandag-onsdag med projektforløb med idræt (der bruges en flyttedag fra uge 19)
I uge 19 forskydes undervisningen således, at der undervises søndag til fredag
I alle særlige uger prioriterer vi en massiv specialundervisningsindsats for de elever, der får særlig støtte til undervisningen, da det er vores erfaring, at dette er nødvendigt, hvis eleverne skal kunne trives og dermed være modtagelig for læring, når det almindelige skema brydes op.
Lejrskole:
Der afholdes en lejrskole af en uges varighed i Pfunds & Nauders, Østrig.
Lejrskolens formål er at give eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med et fremmed land og dets kultur samtidig med, at der bliver mulighed for at dyrke en idræt (ski), der er svær at dyrke i Danmark. Lejrskolen afholdes fra tirsdag uge 3 til tirsdag uge 4 (2027)
Der vil blive undervist i østrigsk geografi, samfundsforhold, skiforberedende undervisning og kultur i ugerne op til lejrskolen
De elever, der har brug for særlig specialundervisningsstøtte, får massiv støtte i undervisningen på denne tur. Det er vores oplevelse, at en tur til udlandet er meget givende for vores elever, men også på alle måder meget udfordrende. Derfor er det nødvendigt at sikre massiv støtte, hvis eleverne skal have fornuftig læring ud af turen.
Livsduelighed/Hjemtransport:
I de første uger undervises i brug af offentlige transportmidler i forbindelse med elevernes hjemtransport. Undervisningen foregår både på skolen og i praksis undervejs til og fra elevernes bopæl.
Undervisningens organisering:
Undervisningen organiseres ugevis med min. fem hele undervisningsdage. Typisk afholdes undervisningen mandag til fredag med 2,5 time hver formiddag og mellem 1,5 og 3 timer om eftermiddagen. Der undervises minimum 23 timer i alle hele kursusuger.
For at planlægge og dokumentere undervisningen til de elever, der får særlig støtte, udarbejder hver kontaktlærer sammen med eleven individuelle læreplaner og status til evaluering af undervisningen. Der fremstilles særlig dokumentation for elevens læringsforløb.
Undervisningen tager afsæt i, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Da vores elevgruppe alle kommer fra kommunale specialskoler eller fra tilbud med anden specialpædagogisk støtte, betyder dette for os, at eleverne som minimum skal have samme muligheder, som hvis de forlod det tilsvarende kommunalt tilbud. Vi tillader os dog at håbe, at vores samlede specialpædagogiske tilbud i de fleste tilfælde kan sigte højere.
Pædagogisk tilrettelagt samvær og samvær:
Efterskolens kostskoleform er en unik ramme til at understøtte og udvikle specielt vores målgruppes kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer. Det at bo så tæt sammen med andre døgnet rundt skaber et helt særligt samvær, der forhåbentlig vil danne et solidt fundament og grobund i elevernes videre liv. At leve tæt sammen i et pulserende ungdomsmiljø er en udfordring for alle unge. Udfordringen er særlig stor for vores unge, og kvaliteten af samværet hænger nøje sammen med udbyttet af undervisningen. Derfor bruges der mange ressourcer på at støtte dette samvær og synliggøre betydningen af at arbejde med værdier som: Anerkendelse, gensidig respekt, engagement, ansvar, rummelighed og ligeværdighed. Alt sammen værdier, der understøtter den demokratiske forståelse og dannelse, og som er utrolig vigtig i den unikke blanding af samvær og undervisning, som efterskolen byder på.
Fløjopdeling:
Skolen er inddelt i tre fløje, hvor enkelte elev er tilknyttet en fløj med en gruppe fløjlærere.
Fløjkulturen er med til at skabe en tryg ramme omkring efterskoleopholdet, idet eleven i et mindre forum udfordres på det at bo selv og sammen med andre. Vi ønsker at skabe en social fløjkultur, hvor eleverne sammen får kompetencer og færdigheder i at bo tæt sammen med andre.
Qua fløjdage og ugentlige fløjmøder arbejdes der med demokratiske processer, og eleverne arbejder på at tage ansvar for sig selv og for det sociale fællesskab.
Kontaktlærerne afholder ugentlige kommunikationstimer, der har til formål at sikre fløjens og den enkelte elevs trivsel. Timerne sikrer desuden en løbende evaluering, justering og opfølgning på de i elevens læreplan opstillede mål. Timerne er samtidig et planlægningsforum for diverse tiltag, der kan gøre det aktuelle efterskoleliv endnu bedre for eleverne. Eleverne inddrages i alle processer.
Fløjdagene kan bestå af forskellige særligt tilrettelagte aktiviteter både på og udenfor skolen. Ønsket er via dette at give eleverne gode fælles oplevelser, hvor de sammen udfordres og rykkes i en mindre kontekst. Der kan ligeledes arrangeres særlige drenge-/pigedage og overnatninger, hvor fokus er på drenge- og pigerelaterede oplevelser. I dette forum arbejdes der med at afprøve arenaer, der knytter sig til det ”at være ung.” Målet er at give rum for at udleve drenge-/pigekultur lige fra ”soldaterture”, gokartkørsel, wildlife til make up, wellness, byture og til at lege fotomodel for en dag. Vi ønsker via disse dage at skabe uforglemmelige oplevelser og tilpasse forstyrrelser, der kan rykke gruppen og den enkelte efterskoleelev.
Livsduelighed:
Skolen har som et af sine overordnede mål at bibringe eleverne størst mulig livsduelighed – ud fra egne forudsætninger. Under deres efterskoleophold ønsker vi at give og medudvikle personlige værktøjer til, at den enkelte elev under og efter skoleopholdet kan tage bedst muligt og kvalificeret vare på sig selv samt ansvar for eget liv. Eleven skal opnå størst mulig robusthed.
Fritidsliv
Det er skolens mål at give vores elever øgede muligheder for som voksne at opleve et aktivt, socialt og givende fritidsliv. Vi har derfor et meget tæt samarbejde med lokalområdets idrætsforeninger og støtter aktivt, at eleverne deltager i dette. Dette sker både i planlægningen af dagligdagen og ved at afsætte økonomiske og personalemæssige ressourcer til at støtte op om aktiviteterne og de efterfølgende refleksioner over værdien i foreningsdeltagelse. Det er en del af kontaktlærerens opgave at skabe samvær, der understøtter dette, ligesom skolens vagtlærere kan deltage i dette fritidsliv.
Der er altid minimum 4 vagtlærere på arbejde. Heraf udfører mindst en livsduelighedsundervisning, herunder lektiehjælp og individuel støtte for de elever, der får særlig støtte til undervisningen.
Bo-træning:
For os er den daglige rengøring et vigtigt parameter i elevens udvikling frem mod et værdigt voksenliv. Denne udvikling kræver daglig fokus og mange af vores elever kan bedst udvikle evnen til at varetage denne opgave ved kontinuerlig daglig prægning. Denne opgave varetager vi som undervisning, og vi har sat lige så mange lærere på til undervisningen i bo-træning som vi har i dansktimerne.
Morgenmøder:
Hver morgen møder minimum seks lærere og skolens ledelse ind for at forberede de elever, der får særlig støtte til undervisningen.
Elevråd:
Eleverne vælger seks repræsentanter til skolens elevråd – to fra hver fløj. Dette forum er elevernes talerør, hvor de oplever demokratiske processer, der er tæt knyttet til deres eget hverdagsliv på efterskolen. Eleverne kommer løbende med konkrete ønsker, der fremlægges for skolens ledelse, både af praktisk karakter samt ønsker til kommende aktiviteter m.m. Via elevrådet er der løbende sket forbedringer i skolens hverdag ud fra et elevperspektiv, og eleverne lærer forhåbentlig via dette, ”at det betaler sig at have en mening og at turde ytre sig med ideer og tiltag”. Elevrådet arrangerer desuden flere fester på skolen, hvor de står for alt fra planlægning til afholdelse af festen med guidning og støtte fra to personaler, der ligeledes er repræsenteret i elevrådet. Elevrådet er dermed et vigtigt element i en almen folkelig oplysning samt i endemokratisk dannelsesproces.
Elevmedindflydelse:
Det at turde tage ansvar og handle på egne ønsker og drømme og dermed få indflydelse på eget liv er for mange af vores elever en proces, der skal læres. Vi arbejder bevidst med denne proces ved at inddrage elevgruppen i efterskolens liv indenfor konkrete områder. Derfor har vi fx valgt at have fokus på at inddrage eleverne i skolens aften- og weekendaktiviteter. Der er opsat en postkasse, hvor eleverne kan komme med input, gode ideer og ønsker til aktiviteter. En idebank, der løbende kan inspirere og være med til at skabe nye tiltag på skolen. Målet er at skærpe elevernes opmærksomhed på, at de kan have og har indflydelse på deres hverdag på skolen. Derudover er det vores ambition, at eleverne via dette i større omfang tager ansvar for ide, planlægning og udførelse af en given aktivitet.
Løbende evalueringer sikrer desuden, ”at vi hører elevernes stemme”, får føling med, hvor den enkelte elev er og har det samt får fokus på, hvad vi kan gøre for til stadighed at lave en endnu bedre skole ud fra et elevperspektiv.
Øvrige arrangementer:
Ved forskellige arrangementer om aftenen og et antal weekender i løbet af skoleåret ønskes fritidsdelen og samværet styrket med oplevelser af fx kulturel art.
Der vil ligeledes blive organiseret aftenvagter, der har ansvar for et passende aktivitetstilbud og for voksenstøtte og ansvarlighed i udviklingen af skolens ungdomsmiljø.
Skolens lærere varetager denne aftenvagtordning.
Der vil i alle døgnets 24 timer være adgang til en af skolens ansatte – om natten er det nattevagten, elever og forældre kan henvende sig til. Ved skoleårets start vil dette organiseres med en på skolen overnattende lærer i skolens vagtværelse. Når det er forsvarligt, kan tilsynet desuden varetages af de lærere, der bebor de to lærerboliger.
Særlig forberedelse til undervisning:
Mange af vores elever modtager særlig støtte til undervisningen. Det er vores erfaring, at disse elever skal forberedes særligt til undervisningen for at få det optimale udbytte af denne. Den ene vagtlærer vil derfor fokusere på elevernes undervisningsforberedelse i tiden mellem kl. kl.16.00 og kl. 23.00. Dette organiseres primært fra kl. 16.00-18.00 og kl. 19.00-21.30.
Hver onsdag eftermiddag kl. 12.30 – 14.15 afholder alle skolens lærere desuden fælles forberedelsesmøder med og uden elever for at forberede og varetage undervisningen for de elever, der modtager særlig støtte.
Kursusperiode:
Kurset påbegyndes lørdag d. 15. august, 2026 kl. 15.00 og afsluttes lørdag d. 26. juni, 2027 kl. 12.00.
Der afholdes ferier efter følgende plan:
Uge 42 i 2026, d. 19. dec. 2026 – 3. jan. 2027, Uge 7 i 2027.
Dette giver 42 hele kursusuger á syv dage, med fem hele undervisningsdage.
Ovenstående indholdsplan er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde d. 19. juni, 2026.
Jens Fabricius
Formand for skolebestyrelse
Stærkt fællesskab
Et trygt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor den enkelte elev bliver set og hørt.
Personlig udvikling
Vi støtter og udfordrer den enkelte elev med fokus på både faglig, social og personlig udvikling.
Idræt som redskab
Vi bruger idræt og bevægelse aktivt til at skabe glæde, succesoplevelser, selvtillid og nye muligheder.
Har du spørgsmål til efterskolen?
Overvejer du Idrætsefterskolen Ulbølle, eller vil du gerne vide mere om hverdagen, undervisningen og vores tilbud? Kontakt os – vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde ud af, om vores efterskole er det rette valg.